main
product
information
contact
main
main
main
Offentliggjort 13. marts 2007 03:00 Print-version

Spark bagi til Danmark
AF SVEND AUKEN folketingsmedlem (S)







DET KAN hurtigt blive for sent. Klimaforandringen er i fuld
gang, og det haster med at sætte modforanstaltninger ind.
FNs videnskabelige klimapanel har tegnet et dystert billede af
fremtiden. Sternrapporten har påvist, at det er klogt at
investere nu i energibesparelser og energiforsyning uden
CO{-2}. Hans beregninger viser, at det er langt dyrere at
vente. Passivitet og bare køre videre er dumt.
Men det gør vi forhåbentlig ikke. EUs topmøde (8/3 og 9/3)
gav håb om effektiv handling. Allerede i 2020 skal 20 pct. af
EUs energiforsyning komme fra vedvarende energi (VE), og
dertil har man sat sig det mål at spare 20 pct. af
energiforbruget, og EU vil i de globale klimaforhandlinger spille
ud med et krav om 30 pct. reduktion af klimagasudledningen.
Det er et imponerende resultat.

Lad os holde os til EUs politik over for vedvarende energi. Et
bindende VE-mål på 20 pct. vil alene betyde en tredobling af
landenes satsning på VE som vind, sol, vand, geotermi og
biobrændsler i de næste 12 år. Et stort investeringsprogram er
nødvendigt, men til gengæld er gevinsterne håndgribelige med
hensyn til klima, miljø, energiforsyning og nye job.

Hvor der er vilje
Topmødet viser, hvad der skal gøres, men også værdien af det
europæiske samarbejde, når den politiske vilje er til stede.
Helle Thorning-Schmidt og jeg skrev et åbent brev til
statsministeren før topmødet og opfordrede ham til at stå fast
på et bindende VE-mål. Vi fik at vide, at vi var uansvarlige.
Venstres EU-ordfører sammenlignede os i TV 2 News med
brostensbøllerne på Nørrebro i København. Heldigvis fik vi ret.
Det var klogt at stå fast.

For Danmark er EU-vedtagelsen kærkommen. Vi trænger mere
end nogen til at få et spark bagi. I de sidste fem år er alt
blevet sat i stå. Bendt Bendtsen (K) proklamerede ved sin
tiltræden som energiminister: »Vi er dybt bekymrede over de
samfundsmæssige omkostninger og vores konkurrenceevne,
hvis vi fortsætter udbygningen af den vedvarende energi.«
Hurtigt aflyste han tre havvindmølleparker og satte enhver
udbygning på land i stå. Sidste år blev der opsat ni møller i
Danmark og nedtaget 28. For tre år siden lovede regeringen
750 MW nye møller, men der er intet sket til trods for
indgåede aftaler.

Samme kranke skæbne har biogassen og bølgeenergien lidt.
Forskningen er blevet skåret ned til sokkeholderne, og
regeringens sidste energiudspil indeholder ingen konkrete,
bindende forslag til en ny dansk energisatsning. En fristil
kalder branchen oplægget. Og regeringen ser sig først i stand
til at forhandle til maj.

Men det var indtil topmødet. Nu siger statsministeren, at den
aktive VE-linje er dansk energipolitik. Det lyder lovende, men
efter fem spildte år med VE-nedskæringer og millionbeløb til
Lomborgs antiklimapolitik, er der basis for en vis skepsis. Den
mistro kan kun fjernes, hvis regeringen opfylder indgåede
aftaler om VE-udbygning, satser på f.eks. 25 pct. VE i 2020,
afsætter 500 mio. kr. yderligere om året til energiforskning og
ophører med millionstøtten til Lomborgs kampagne.

Som sagt er der grund til skepsis. VK-regeringen er bedre til
ord end handling. Meget bedre. Men op til topmødet lykkedes
det at få regeringen med. I det danske EU-udspil tvang
oppositionen en modvillig regering til at acceptere princippet
om bindende VE-mål. Det holdt hårdt.

Men det lykkedes. Nu er det hele EUs politik, og
statsministeren er stolt. Så måske tegner der sig en ny
dagsorden for klima og energi. Men husk: Handling ikke ord.