main
product
information
contact
main
main
main
Hvad er solenergi

Solenergi kommer, som navnet så småt antyder, fra solen, en stjerne
150 millioner kilometer fra jorden. I princippet drives alt af solenergi,
for hvis vi ingen sol havde, så havde vi heller ikke have nogen jord.
Træerne og planterne for slet ikke at tale om os, får jo energi fra
solen. Ydermere ville havene fryse til, jorden ville blive så kold, at der
ikke kunne eksistere liv og der ville være helt mørkt. Solen er populært
sagt motoren for jorden. Den gør at noget af vandet fra havene
fordamper, så det senere kan falde ned som regn og dermed vande
hele kloden. Det lyder jo godt, men det er en hårfin balancegang, for
solen må heller ikke blive varmere, da isen på Nord- og Sydpolen ville
smelte og forårsage store oversvømmelser. Solen er kæmpestor. Den
har en diameter på 1,4 millioner kilometer og er dermed 100 gange
større en jorden! Den er så langt væk at det taget lyset og dermed
varmen 8 minutter at komme hertil, og der farer vel at mærke afsted
med 300.000 kilometer i timen. Af solens stråler er det 30% der bliver
spejlet tilbage hvor det kom fra. Det betyder, at 70% procent kommer
igennem og det er nok til, at jorden på bare én time modtager mere
energi end alle lande i verden bruger på et år! Når man går ude i solen
virker det som om de er varme, men det er de faktisk ikke. De får bare
molekylerne til at bevæge sig i det de rammer, og jo hurtigere de
bevæger sig, des varmere blive det.
Kilde: http://www2001118.thinkquest.dk/sol/hvad.html
Brug af solenergi

Man har altid, ligeså længe mennesket har eksisteret, anvendt
solenergi. I starten brugte man det kun til at tørre ting på, men
allerede for mere end 3000 år siden var et tyrkisk kongepalads
opvarmet af vand, varmet i solen. Romerne brugte også solen til at
varme deres huse. De havde tykke mørke gulve, der opfangede solen
om dagen og så afgav varme om natten. I 1714 byggede man verdens
første solkomfur og så varede det ikke længe før schweiziske
videnskabsmænd udtænkte en solvandvarmer, der kunne få vandet op
på en temperatur på 88 ºC. I 1880'erne udviklede man de første
solceller, der kunne producere el. De fik så lov at ligge til 1953, da
nogle kloge amerikanske hoveder fra NASA forbedrede systemet. De
byggede derefter Vanguard One, den første soldrevne sattelit. Den
blev opsendt i 1959. Efter energikrisen i 70'erne faldt prisen på
solcellerne med 90 procent og de blev forbedret gevaldigt. De bruges i
dag i både lommeregnere, ure og meget mere. Selvom solen hvert år
giver os ti gange mere energi end der er i olie- og kulreserverne, så er
det stadig meget spredt og svært at udnytte, blandt andet fordi, solen
ikke skinner så meget om vinteren når vi har brug for det. Eftersom
der, mig bekendt, ikke er nogen der ejer solen, så er solenergi gratis.
De anlæg der skal opsamle energien bruger heller ingen form for
brændstof og de er nemme og billige at vedligeholde. Men heller ikke
her er alt bare godt. Solenergianlæg er store og fylder meget og
mange mener også at de er ret grimme. I øjeblikket producerer
solenergi kun 1 procent af det samlede verdensforbrug, men i år 2050
kan dette tal være helt oppe på 30 procent! Det kan f.eks. gøres ved
at bygge såkaldte solskorstene. Man opstiller nogle høje skorstene
hvori der sidder en turbine. Udenom skorstenen spænder man, i en stor
cirkel, en gennemsigtig plasticdug, der virker som et slags drivhus.
Derunder kan så plante nogle planter. Det er så meningen at solen skal
skinne ned på plasticen og dermed varme luften op. Varm luft stiger jo
som bekendt op, og den eneste måde hvorpå luften kan stige, er
gennem skorstenen. Der trækker vinden så turbinen rundt og den
fremstiller strøm. Solskorstene er endnu ikke så effektive, men man
arbejder på at forbedre dem.
Solceller

Her kommer så lige en afkræftning af en meget udbredt misforståelse:
Solfangere og solceller er ikke det samme. Solfangere opvarmer vand og
solceller laver elektricitet. Så skulle det vist være på plads. Solceller
laves for det meste af silicium, hvilket man også bruger til
computerchips. De har to adskilte lag, der hver har en elektrisk ladning.
Når lyset rammer cellen, begynder disse ladninger at bevæge sig, og det
frembringer en meget lille mængde elektricitet. Det lyder jo meget
smart, men den elektricitet, der fremkommer er så lille, at en solcelle
kun producerer 100 W på 1 kvadratmeter. De bruges alligevel på steder,
hvor man ikke har adgang til strøm og blandt andre afrikanske og
asiatiske lægepatruljer bruger dem til at køle medicin med. Der er dog
også, i både Californien, Spanien, Indien og Saudi-Arabien, bygget store
solkraftanlæg. Californien er længst fremme med udviklingen, de har
adskillige solkraftværker, de to største producerer hele 7 megawatt,
hvilke betyder at det fylder et areal på 7 km2 eller 3,5 gange 2
kilometer! Nogle mener at man en dag vil kunne bygge et stort
solcelleanlæg, der skal være i kredsløb om jorden. Det skal have millioner
af solceller og omforme strømmen til mikrobølger, der så bliver sendt til
nogle store modtageanlæg på jorden. Dette er endnu ikke muligt, men
måske en dag…
Kilde: http://www2001118.thinkquest.dk/sol/solceller.html
Se også side om solcellen opbygning og funktion
Solfangere

Næsten alle huse har de største vinduer vendt mod syd. Der er der,
der er mest sol så vinduerne virker som et drivhus. I Frankrig har man
forbedret teknikken ved ikke at have nogen vinduer mod syd, men
derimod et sort, glasbeklædt mur. Den sorte farve gør, at muren
absorberer solen bedre og glaspladen holder på varmen. Når så det
bliver koldt vil muren afgive varme, og familier, der bor i huse, bygget
efter den teknik, har oplevet et fald på op til 50% på varmeregningen.
I Danmark er den mest udbredte solfanger-type den såkaldte
plan-solfanger. De anbringes for det maste på et tag, der vender mod
syd, for der er der mest varme. Det er en flad konstruktion der
nederst består af et godt, tykt lag isolering, så et stykke folie eller
sølvpapir om man vil. Oven på folien kommer så den vigtigste del:
Kobberrøret. Det er et stykke buet rør hvorigennem man fører en
væske, olie eller vand. Ovenpå det ligger et stykke sort plastic, og
øverst et lag glas. Væsken bliver opvarmet mens det kører gennem
kobberrøret, og den varme væske føres, stadig i røret, ned i en tank
med koldt vand. Det overfører så sin varme til det kolde vand og så
har man varmt vand til radiatorerne eller badekarret. En anden type
solfanger der opvarmer vandet til meget højere temperaturer er en
vacuum rør-solfanger. Den har en buet skærm med spejle, der samler
varmen i et kobberrør med væske. Dette kobberrør ligger igen inde i et
glasrør med vacuum i. En sådan type solfanger kan varme vandet helt
op til 300 ºC.

Kilde: http://www2001118.thinkquest.dk/sol/solfangere.html