main
product
information
contact
main
main
main
Energipolitik
Lokalplan skal forhindre minivindmøller

01. sep. 2006 08.36 Andet

Per Gerner i Nyråd ved Vordingborg har fundet fidusen - troede han:

En minivindmølle på huset og billig strøm til parcelhuset.

Men nej, siger Vordingborg Kommune. Det er i orden med paraboler
og solfangere på flere kvadratmeter, men ikke en mølle med diameter
på 175 cemtimeter.

Det afslag fatter Per Gerner ikke en disse af - og det gør
Naturklagenævnet heller ikke.

I et brev til kommunen skriver nævnet, at en minivindmølle er tilladt
efter planloven.

Så nu burde Per Gerner få lov at beholde sin lille private vindmølle.

Men nej igen. Vordingborg Kommune vil nu nedlægge forbud mod
vindmøllen ved at lave en tinglysning på ejendommen, siger
formanden for teknik- og miljøudvalget, Søren Nybo.

I Nordjylland på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi siger Jane
Kruse, at kommuner ikke kan afvise minivindmøller i boligområder,
hvis deres vingefang er under to meter.

- Det gør vi nu alligevel ved at lave en lokalplan for området, så må vi
se, om vi får held med det, siger Søren Nybo.


En minivindmølle på et
parcelhustag gi'r
miljørigtig og billig strøm
til parcelhusejeren.
Naturklagenævnet siger
ja, men kommunen siger
nej.

VK vil satse på vedvarende energi

23. sep. 2006 04.03 Politik Opdat.: 23. sep. 2006 05.48
Regeringen er på vej med langt mere ambitiøse mål for den
vedvarende energi i Danmark, skriver Politiken.

En tredjedel af Danmarks samlede energiforbrug skal komme fra den
vedvarende energi i 2025, lyder det nu fra de to regeringspartier, der
nærmest kæmper om at sætte de højeste miljømål.

- Vi foreslår, at samfundet forpligter sig på, at en tredjedel af vores
energiforbrug i 2025 kommer fra vedvarende energikilder. Til den tid
er olien i Nordsøen ved at tørre ud, og Danmark bliver totalt afhængig
af at importere energi, hvis vi ikke gør noget, siger den konservative
formand for Folketingets Miljøudvalg, Christian Wedell-Neergaard til
Politiken.

Også Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, er parat til at sætte
ambitionerne højt.

- Jeg mener helt klart, at vi skal satse på den vedvarende energi og
opsætte faste mål. Hvis de konservative siger 33 procent i 2025, er
det en god målsætning, men på længere sigt mener jeg, at vi skal gå
efter et endnu højere mål, siger han.

Kovending i miljøpolitikken
Der er tale om en kovending i forhold til regeringens hidtidige politik
inden for miljø og energi.

De grønne områder var noget af det, der blev skåret kraftigst i, da
den borgerlige regering i 2001 overtog Miljøministeriet efter
Socialdemokraternes Svend Auken

DF klar til at blokere energiplan

Det kan godt være, at statsminister An­ders Fogh
Rasmussen (V) er blevet "om­vendt" og vil satse på
en "grøn" pro­fil, men det skal befolkningen og
virk­somhederne ikke finansiere over elreg­ningen.

S vil overtrumfe V&Ks energiudspil
Det mener Dansk Folkeparti, der på forhånd truer
med at blokere for regeringens energiplan, der snart
præsenteres, skriver Berlingske Tidende.

Ifølge avisens oplysninger overvejer regeringen flere
mulige indtægtskilder til den omfattende plan,
deriblandt en regulering af det såkaldte PSO-bidrag,
elforbrugernes direkte bidrag til udvikling af
vedvarende energi.

Det betales over elregningen, men er for tiden
faldende, fordi vindmøller kun får støtte i en
opstartsperiode, og fordi nye vindmøller får mindre
støtte.

"Vi så i mange år en frygtelig stigning i elpriserne
bl.a. pga. PSOen, og derfor forlangte vi i 2004, at de
afgifter skulle være faldende og på et tidspunkt ebbe
ud. Vi vil blokere for selv den mindste ændring," siger
DF's energiordfører, Tina Petersen.

S vil overtrumfe V&Ks energiudspil

25-09-06: 18:54 | af: olst

To dage efter at V og K annoncerede, at en tredjedel af
Danmarks energifor­brug skal dækkes af vedvarende
energi­kilder i 2025, spiller Socialdemokra­terne nu ud med
et mere ambitiøst udspil.

Ifølge udspillet, som partiet kalder danmarkshistoriens
største energiplan, skal vi være selvforsynende, når olien
og gassen slipper op.

Vedvarende energi i form af vind, biomasse, sol og affald
skal i 2025 dække halvdelen af energiforbruget - 80 pct. at
elforbruget og 25 af motor­brændstoffet.

På vindenergiområdet skal der etableres flere
havvindmøller i størrelsen 3000 MW og flere 1000
MW-møller på land.

Over de næste 10 år vil Socialdemokraterne investere 5
milliarder ekstra til forskning og udvikling af ny teknologi
inden for vind, solceller, brændselsceller, bølgeengergi og
batteriteknologi.

Andelen af biobrændstof i transportsektoren skal i 2007
udgøre 5 pct., voksende til 15 pct. i 2015. Det skal ske
samtidig med at der fokuseres på udvinding af bioethanol
fra biologisk affald.

Danmark skal opfylde mindst 75 pct. af sine
klimaforpligtelser gennem en indsats her i landet og ikke
blot gennem handel med CO2-kvoter. I den forbindelse er
det målet at reducere transportsektorens CO2-udslip med
30 pct. i 2025.

Det samlede danske energiforbrug må reduceres med 1,7
pct. om året frem til 2025 - derved videreføres den årlige
besparelse på 1,7 pct., som allerede er aftalt frem til 2013.
Energibesparelser i centrum
En aktiv energipolitik er det rigtige svar på
miljøudfordringen, hedder det i udspillet, men ud over
selvforsyning og miljøgevinst giver en aktiv energipolitik
mange job, eksportindtægter og sparet import - dermed er
der også tale om en klog investering, mener
Socialdemokraterne.

DI er forvirret

Også hos Dansk Industri venter de spændt på
regeringens endelige udspil til en ny energistrategi frem
til 2025. Efter Anders Fogh Rasmussens udmeldinger i
weekenden om, at Danmark på sigt skal helt af med
fossile brændstoffer som kul og olie, venter industrien
nervøst på, hvilke virkemidler statsministeren vil tage i
brug.

DI frygter både, at Danmark taber konkurrenceevne,
hvis målsætningerne er mere ambitiøse end det øvrige
EU's, og at virksomhederne kommer til at betale for den
nye, grønne linje.

"Det er jo ikke nemt at finde ud af, hvad statsministeren
mener med den ambition om, at vi skal være uafhængige
af olie, kul og gas. Hvornår skal vi være det, og hvad
betyder uafhængig," siger DI's miljø- og energichef Lars
Aagaard til Børsen.

VEDVARENDE ENERGI SOM DEN FREMTIDIGE JOBMASKINE
Af Preben Maegaard, forstander, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Vicepræsident for EUROSOLAR, Den Europæiske
Forening for Vedvarende Energi.




I valgkampen 2005 har man fuldstændig overset, hvad en
massiv satsning på miljø og vedvarende energi kan betyde
for ny industriel udvikling og beskæftigelse. På disse felter
kan vi i Danmark skabe arbejdspladser, der ikke den næste
dag flytter østpå. Vi skabte indtil januar 2002 næsten
30.000 arbejdspladser og en eksport på 30 milliarder
kroner, heraf det meste i vindmølleindustrien. Det er store
tal i forhold til de mål for beskæftigelsen de kommende år,
som politikerne opererer med. Men der sker ingenting. Efter
VK trådte til, er dynamikken indenfor miljø- og
energisektoren reelt sat over styr.

I dag sker udviklingen indenfor vedvarende energi i
Tyskland, både når det gælder den teknologiske udvikling
og de politiske strategier og lovgivning. Derfor er Tyskland i
dag er et godt forbillede, ligesom Danmark var det for
Tyskland for 15 år siden. De tog ved lære af os. I Tyskland
er på få år skabt 150.000 nye arbejdspladser indenfor
vedvarende energi, som blomstrer på alle felter:
vindmøller, solceller, solvarme, biogas, kraftvarme,
flydende biobrændsler mv. Der opstår masser af nye
industrier, som er parat til at gå ud på verdensmarkedet
med velafprøvede produkter og med et solidt
hjemmemarked som rygstød.

Det er samtidig den vej, Tyskland har valgt som sit bidrag
til at reducere forbruget af fossile brændsler og uran. Under
den fossile epoke er der blevet brugt umådelige militære og
økonomiske ressourcer på at sikre sig råstoffer. I det solare
samfund kan man lægge alt dette bag sig. Den nødvendige
energi kan frembringes med ny, menneskeskabt teknologi.
Og her er der stort ingen begrænsninger for
industrisamfundenes formåen. Hvad vi har oplevet indenfor
bilindustrien og IT, kan gentages indenfor vedvarende
energi. Det er den vej Tyskland betræder, når det gælder
fremtidens energiforsyning med grønne markeder og
energiformer, der reelt er ubegrænsede. Det skaber frihed
for konflikter, et nyt menneskeligt råderum og den lige vej
til et bedre miljø.

I kraft af den vedvarende energis decentrale natur, styrker
omstillingen ikke mindst udviklingen i landdistrikterne.
Udbygningen sker med lokal, folkelig deltagelse, hvorimod
international kvotehandel skaber et virtuelt og
fremmedgørende samfund. Med den tyske model opfylder
man internationale miljø- og klimaaftaler og får i tilgift
arbejdspladser og nye industrier. Indtil nu er det i høj grad
lykkedes. Næsten halvdelen (16.000 MW) af alle verdens
vindmøller er opstillet i Tyskland og 100.000
tagsprogrammet for solceller er opfyldt. I 2004 opstillede
man i Tyskland 300 MW solceller; det er mere end i noget
andet land og sker ikke, fordi Tyskland har specielt gode
vindforhold eller megen solskin. Tværtimod.

Ved at opdyrke et hjemmemarked med et bredt udsnit af
VE-teknologier opnår man at blive leveringsdygtig til det
kommende verdensmarked for miljøvenlige
energiprodukter. Strategien har været at sigte på de
erhvervsmæssige muligheder mere end på det miljø- og
energipolitiske. Det skaber samtidig forudsætningerne for
en grundlæggende fornyelse af energisektoren, som er den
primære kilde til miljø- og klimaproblemerne. Den politiske
aftale om lukning af atomkraft i Tyskland er utænkelig uden
en høj profil indenfor vedvarende energi.

Ved at satse på det erhvervspolitiske og ved at danne nye
alliancer indenfor industrien, manøvrerer man udenom de
gamle energimonopoler. Den skal jo afgive markedsandele
til den nye decentrale sektor med dens mange tusinde
uafhængige producenter af elektricitet. I Tyskland taler man
åbent om, at omstillingen fra fossile brændsler til
vedvarende energi indebærer et aktørskift.

Man har gennem målrettet lovgivning skabt
markedsgrundlaget for de nye teknologier, hvilket har
skaffet landet afgørende komparative fordele. Den første
lov, Einspeisungsgesetz fra 1991, svarede til de daværende
danske ordninger med garanterede priser. EEG-loven
(Erneuerbare Energie Gesetz) fra 2000 var mere vidtgående
med rammebetingelser til fremme af mange forskellige
energiformer og et stærkt differentieret tarifsystem. EEG
blev fornyet og udvidet i 2004. Det skete på trods af, at der
var stærke kræfter i det tyske socialdemokrati, som ville
begrænse vedvarende energi og fremme anvendelsen af
kul.














EEG-loven blev af et tysk elselskab indklaget til EU’s
konkurrencekommissær som stridende imod EU’s
konkurrenceregler. Sagen blev i 2001 afgjort ved
EU-domstolen i Luxembourg, som bestemte, at miljø og
vedvarende energi skal prioriteres højere end konkurrence
mellem de forskellige energiformer. Derfor kan andre lande
også indføre lovgivning efter de samme principper som
EEG-loven, hvilket en række har gjort i mellemtiden. I dag ved
vi, at den rigtige lovgivning er bestemmende for succes
indenfor vedvarende energi. I praksis er kvoter et dårligt
princip i sammenligning med garanterede priser. 80% af alle
vindmøller i Europa er opstillet i lande med afregningspriser,
der er garanteret af staten. Det fører tilmed til de laveste
elpriser. I kraft af, at Danmark har 45% af den globale
vindmølleproduktion, er det ubetinget i en dansk interesse, at
flest mulige lande indfører lovgivning efter EEG-lovens
principper. Den fulde lovtekst kan findes på
www.folkecenter.dk i tysk og engelsk version.

Det er et princip i den tyske lovgivning, at producenter af
miljøvenlig elektricitet skal have en pris, der er så attraktiv, at
de vil investere i energianlæg. Eftersom prisen er garanteret af
staten i 20 år, kan investorerne, som er mindre virksomheder,
husejere, landmænd etc. i deres bank opnå lån på vilkår, der
er rimelige og ligner energisektorens lånevilkår. Med et
markedsbestemt prissystem med kvoter og grønne certifikater
kan man som uafhængig producent ikke stille særligt gode
garantier for investeringen, og det gør lånene korte og dyre.
Med diskriminerende finansieringsvilkår har man svært ved at
konkurrere på et frit el-marked, hvilket kan belyses med
udviklingen i en række lande.

For at genskabe en stærk dansk position indenfor fremtidens
energiformer, skal Danmark satse på bredden af vedvarende
energiformer og ikke bare på vindmøller og brint som
hjælpeteknologi. Foruden egen forskning skal Danmark også
anvende udenlandske forskningsresultater gennem aftaler om
teknologioverførsel på felter, hvor udlandet er forud for
Danmark. Her vil det ofte være spild af anvende danske
forskningsmidler.

Vi skal endvidere samle op på, hvorfor Danmark ikke har fået
stærke industrier indenfor biogas, forgasning, solceller,
solvarme, bølgekraft, flydende biobrændsler, brint til transport
mv. Det teknologiske udgangspunkt var i 1990’erne ligeså godt
for flere af disse energiformer, som det var for vindkraften
femten år tidligere. Med udgangspunkt i et solidt
hjemmemarked kunne være skabt en stor eksport, sådan som
det skete for vindmøllerne. Eftersom kun Tyskland, Japan og
nogle få andre lande har ambitiøse programmer indenfor
vedvarende energi, har en fremtidig dansk indsats gode
kommercielle chancer. Derimod vil forskning indenfor IT og
nanoteknologi, hvor alle de store lande og koncerner sætter
massivt ind, ikke bringe Danmark komparative fordele.

Landene omkring Danmark, såsom Sverige, Norge, Finland,
UK, Holland, m.fl. har ikke fået en VE-industri med mange
tusinde arbejdspladser. Indflydelse fra den etablerede
energisektor, skyggepristænkning, liberalisering, konsensus
mellem aktørerne mv. har blokeret for en politik, der kunne
danne grundlaget for en miljøorienteret energipolitik som
forudsætning for nye erhvervssektorer. Her er Tyskland som
nævnt gået en anden vej. Med en målrettet forvaltningskultur
er der skabt de fornødne alliancer og innovation specielt i
dynamiske små og mellemstore virksomheder - både i
fabrikation at energiudstyret og som ejere af de miljøvenlige
energianlæg.

Man har i 2004 med ny lovgivning videreført erfaringerne fra
EEG til transportsektoren. Der er skabt nye rammebetingelser
og iværksat ambitiøse programmer for biobrændsler til
transport. Landbruget samarbejder med de store tyske
bilfabrikker, som er interesseret i et forspring indenfor
CO2-neural bilkørsel. Det blev demonstreret i praksis på
regeringskonferencen Renewables2004 i Bonn. VIP-gæsterne
blev transporteret rundt i 90 topmoderne biobrændselsbiler af
seks forskellige fabrikater. Det skaber grundlaget for en ny
energi- og miljøpolitik. En progressiv linje af samme karakter
vil kunne føre Danmark tilbage på verdensscenen med
tusindvis af nye arbejdspladser indenfor vedvarende energi.




Ny Bio-diesel klar

04. okt. 2006 17.30 Andet
Pendlere kan med lidt bedre samvittighed sætte sig bag
rettet i fremtiden. En ny bio-diesel med 30 procent
planteolie er nemlig klar til at komme i pumperne. Men
statens afgifter umuliggør indtil videre projektet, siger
Søren Bjelka fra Statoil i Kalundborg.

Hvis den nye biodiesel kommer på markedet nu vil den
altså være 15 20 øre dyrere end almindelig disel.

Den nye Biodiesel vil være med til at reducere CO2
udledning og desuden sparer vi på olie-resourserne ved
at supplere med planteolier.


Skrevet af: Sara Pagh Kofoed

S fremlægger nyt energiudspil

25. sep. 2006 19.41 Politik Opdat.: 25. sep. 2006 20.04
Socialdemokraterne kommer med et nyt energiudspil, hvor målet
er, at halvdelen af det danske energiforbrug i 2025 skal dækkes
af vedvarende energi.

Partiet forestiller sig, at 80 procent af elforbruget og 25 procent af
motorbrændstoffet i 2025 skal komme fra miljøvenlige
energikilder. Målsætningen er også, at Danmark på længere sigt
stadig skal være selvforsynende med energi, når olien og gassen
gradvist forsvinder.

Flere penge til forskning
For at nå målet vil Socialdemokraterne give ekstra fem milliarder
kroner til forskning i vedvarende energi over de kommende 10
år.

- Vi mener, det er realistisk at spare mellem 25 og 30 procent af
det samlede energiforbrug i 2025. Så vil Danmark være det land i
verden, der er suverænt mest energieffektivt, siger tidligere
miljøminister Svend Auken.

- Men det kræver, at man tager tidligt fat. Hvis vi skal være så
effektive, er vi nødt til at forske og uddanne, og derfor har vi sat
fem milliarder af over 10 år, og det er det eneste sted, hvor
skattekroner kommer ind, siger Svend Auken.

Ny slagmark
Både statsminister Anders Fogh Rasmussen og økonomi- og
erhvervsminister Bendt Bendtsen har på det seneste erklæret, at
de vil gøre Danmark til foregangsland på miljø- og
energiområdet.

Dermed er emnet landet som et vitalt område i den politiske
debat, hvor regeringen skal forsøge at vise, at den også kan og
vil tage hensyn til miljøet, mens oppositionen vil forsøge at
fastholde pladsen som klimaets sande vogtere.


Skuffende ukonkret åbningstale
For dem, som havde ventet en klar udmelding om, hvad
regeringens ambitiøse mål på energi og miljøområdet går ud
på, blev Statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale i
Folketinget i dag en skuffelse. I stedet for noget der bare
lignede en plan, indeholdt redegørelsen en række smukke og
gode men ret uforpligtende hensigtserklæringer.
Et konkret punkt må dog vække bekymring, nemlig at det er
markedet, der skal styre udviklingen hen, ”hvor vi får mest
miljø for pengene”. Hvis den vedvarende energi skal måles og
vejes med skyggepriser eller andre af økonomerne opfundne
finurlige metoder kan man godt glemme det. Pointen er jo
netop, at vi skal investere i vedvarende energi, uanset om det
lige her og nu kan betale sig, fordi det på langt sigt er den
eneste miljøforsvarlige løsning.

Europa skal være selvforsynende
30-10-2006 15:20:49

Energi i EU lider under en stadig voksende afhængighed
af olie og gas udefra. Derfor skal Danmark i EU fremme
en fælles spare- og forsyningspolitik på energiområdet.
Det er ikke længe siden, vi så et grelt eksempel på, at
Rusland uden blusel benyttede sin energieksport politisk.
Den demokratiske udvikling i Ukraine og landets udtalte
ønske om en tilnærmelse til EU behagede ikke Rusland.
Det førte til, at Rusland fra den ene dag til den anden
krævede en voldsom ekstrabetaling for brændstof af
Ukraine. Ukraine måtte betale en politisk pris. Skal vi
bidrage effektivt til en yderligere demokratisering af
Rusland, er det klogt med en langt højere grad af
selvforsyning på energiområdet. Jo større energimæssig
uafhængighed, jo klarere vil vor røst blive hørt.

Kilde: Charlotte Antonsen, Europaordfører (V) i
Berlingske Tidende 19. oktober 2006.

Statsminister
Anders Fogh
Rasmussens tale
ved Folketingets
åbning tirsdag den
3. oktober 2006
Skifter kurs om biobrændstof

04-01-07: 06:37 | af: mier

Oppositionen satser på biobenzin


EU: Næsten fordobling af bioætanol
Danske bilister kommer til at køre på bio-brændstof, inden
vi skriver 2008. Regeringen har ændret holdning til
bio­brændstof og vil nu kræve, at benzin­selskaberne
allerede i år erstatter to pct. af benzin og diesel med
bioætha­nol, skriver Berlingske Tidende.

Hidtil har regeringen ikke villet satse på bioæthanol,
hvilket EU ellers stiller krav om. Indtil nu har argumentet
været, at den såkaldte 1. generation bioæthanol giver for
lille en miljømæssig gevinst, eftersom den kræver, at der
dyrkes afgrøder - for eksempel raps - til produktionen.

Regeringen har hidtil argumenteret for at vente på 2.
generation bioæthanol, der er under udvikling, og som kan
produceres af biologisk affald.


Foto: StatoilSeks procent bioæthanol i 2015
Planen bliver en del af regeringens energiudspil frem mod
2025, erfarer Berlingske Tidende. Målet er gradvist at
hæve procentsatsen i de kommende år, så der i 2010 er
seks pct. biobrændsel i de danske tanke.

Regeringens hidtidige holdning fik i december Danisco til
at droppe sine planer om at producere bioæthanol i
Danmark.

I stedet bruger erhvervsgiganten 200 millioner på et
bioæthanolanlæg i Tyskland, og kritikken haglede ned
over regeringen fra Daniscos administrerende direktør, der
bad regeringen om at tænke sig om. Og ifølge flere kilder,
har den altså gjort det nu, og dermed får bioæthanol
endelig et gennembrud i Danmark.

Ordfører forventer gennembrud
Venstres energipolitiske ordfører Lars Chr. Lilleholt siger,
at han har en klar forventning om, at danske bilister
meget snart kommer til at hælde biobrændstof i tanken, og
han vil kraftigt opfordre regeringen til at pålægge
benzinselskaberne de omtalte mindstegrænser for
biobrændstof i al benzin og diesel, der sælges her i
landet.

"Det vil føre til mindre afhængighed af fossile
brændstoffer, mindre udslip af CO2, og samtidig vil det
sætte gang i dansk produktion af biobrændstoffer og det
udstyr, der skal til for at fremstille biobrændstoffer," siger
Lars Chr. Lilleholt.

"60 procent af den olie vi anvender i Danmark går til
transport. Selv om Danmark i dag er selvforsynende med
olie, kommer der inden for en overskuelig fremtid en dag,
hvor det ikke længere er tilfældet," siger
Venstre-ordføreren, som ikke mener, regeringen kan
komme uden om spørgsmålet i den strategi for den danske
energipolitik frem til 2025, som præsenteres i nær fremtid.

Transport- og energiminister Flemming Hansen (K) vil
ikke kommentere sagen, så længe forhandlingerne er i
gang.

American Energy Now
The American Energy Initiative is a joint project of the
Worldwatch Institute and the Center for American Progress
focused on educating and inspiring the public and
policymakers on the importance of renewable energy to
the economic, environmental and national security of the
United States. The report, American Energy: The
Renewable Path to Energy Security, demonstrates the
potential of renewable energy and energy efficiency and
presents a practical policy agenda for achieving them.

Read more here

Milliardregning for havmølleparker
Af MICHAEL STENVEI
Offentliggjort 27.03.08 kl. 03:00
ENERGI VK-regeringen anført af klima- og energiministeren står i spidsen for nye havmølleplaner.
Fire nye havmølleparker skal efter planen tilkobles elnettet de kommende fire år med en forventet kapacitet
på 800 megawatt (MW), og det vil kunne mærkes på kundernes elregning.

At der på ingen måde er tale om småbeløb, understreges af den advarsel, som økonomi- og erhvervsminister
Bendt Bendtsen (K) kom med i 2002, da han uden varsel skrottede en politisk aftale om opførelse af nye
havmølleparker.

"Vi er dybt bekymrede over de samfundsmæssige omkostninger og vores konkurrenceevne, hvis vi fortsætter
udbygningen af den vedvarende energi," forklarede Bendt Bendtsen dengang om det opsigtvækkende skridt.

I dag står VK-regeringen anført af klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) i spidsen for nye
havmølleplaner, og denne gang er der ingen advarsler fra regeringens ministre, selv om den samlede
ekstraregning til forbrugerne i værste fald kan løbe op i et tocifret milliardbeløb.

Garanteret pris
Regeringen har ikke fremlagt beregninger, men når Dong Energy næste år åbner den første af de fire parker,
Horns Rev 2 vest for Esbjerg, er energigiganten på forhånd sikret en pris for hver leveret kilowatt-time
(kWh) på 51,8 øre.

Aftalen betyder, at Dong i bedste fald er garanteret en indtægt fra Horns Rev 2 på 5,4 mia. kr.

Statsejede Energinet.dk oplyser, at elprisen i februar lå på 22 øre. Var den pris gældende for Dong-aftalen,
ville energikæmpen i stedet for 5,4 mia. kr. blot få 2,3 mia. kr.

Forskellen på 3,1 mia. kr. betales af virksomheder og forbrugere via en særlig PSO-afgift på elregningen.

I tilfældet Horns Rev 2 slipper virksomheder og elkunder endda billigt, fordi Dongs garanterede elpris er meget
lav. Når kontrakterne for de næste tre havmølleparker skal indgås, venter alle, at staten er nødt til at
acceptere en langt højere kWh-pris.

"Man skal ikke tro, at det bliver billigere. I dag er der ikke nogen, som vil nøjes med 51 øre," siger Birger T.
Madsen, direktør i BTM Consult.

Den erfarne vindmøllekonsulent forklarer, at regeringen netop har øget støtten til vindmøller på land, og det
vil uundgåeligt presse de garanterede priser på havmøllestrøm i vejret. Samtidig konkurrerer danske projekter
med f.eks. Tyskland og Storbritannien, hvor havmøller har udsigt til en garanteret kWh-pris på op mod en
krone.

Ny aftale i 2012
Den nye energiaftale for havmøller rækker kun frem til 2012.

Herefter er det planen at indgå en aftale om nye havmølleparker.

Regeringens nye havmøllekurs
Af MICHAEL STENVEI
Offentliggjort 27.03.08 kl. 03:00
I 2002 skrottede VK-regeringen tre havmølleparker.Det skete af frygt for de samfundsøkonomiske
omkostninger.I dag satser regeringen massivt på havmølleparker.
VK-regeringen har med en ny energiaftale kastet sig ud i en markant kovending, når det gælder havmølleparker.

"De kommende år vil vi udvide massivt med vindkraft i Danmark, især på havet. Alle er tjent med, at der er
skabt stabile rammer for investering i vedvarende energi. Vindmølleejere kan slutte deres møller til fra dette
øjeblik og få den nye afregningspris. Nu rykker vi," sagde en glad klima- og energiminister Connie Hedegaard
(K), da hun præsenterede aftalen i sidste måned.

Men skrues tiden seks år tilbage, var der ingen jubel at spore i stemmen hos minister- og partikollegaen,
økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), da han skulle forklare de øvrige partier bag det daværende
energiforlig, hvorfor han ud af det blå og i strid med aftalen trak stikket ud til tre planlagte havmølleparker.

Galskab
Ifølge Bendt Bendtsen var det samfundsøkonomisk galskab at etablere de tre havmølleparker, fordi de opstillede
mål for vedvarende energi allerede var nået.

Men også forbrugernes elregning lå åbenbart ministeren på sinde, idet Bendt Bendtsen tilføjede, at skrotningen
af de tre havmølleparker betød, at elkunderne ville undgå en årlig ekstraregning på 900 mio. kr., fordi de slap
for at betale støtte til havmølleparkerne.

Mens oppositionen rasede, fik ministeren støtte af Dansk Folkeparti.

"Den gamle regering og Svend Auken har slet ikke gennemtænkt energipolitikken. Det store problem er jo, at vi i
dag producerer strøm til 60 øre pr. kWh. Det er jo vanvid, og de eneste, der har gavn af det, er
vindmølleejerne på grund af de gunstige afregningspriser. Man glemmer blot, at det sker på skatteydernes
bekostning," udtalte den daværende energiordfører for Dansk Folkeparti, Åse D. Madsen.

Ny aftale
Efterfølgende indgik Bendt Bendtsen i 2004 en ny energiaftale, der åbnede for to nye havmølleparker, Horns
Rev 2 og Rødsand 2.

Senest har VK-regeringen udvidet havmøllesatsningen med yderligere to havmølleparker, som skal åbne senest i
2012.

Aftalen, som vil udskrive store milliardregninger til titusindvis af virksomheder og landets knap tre mio. elkunder,
kom i hus med støtte fra Dansk Folkeparti.


Selskaber finder støtten for lav
Af MICHAEL STENVEI
Offentliggjort 27.03.08 kl. 03:00
Skrues der op for støtten, er energiselskaberne til at tale med.Statsstøttens niveau i udlandet presser indirekte
kravet til de danske støttebeløb i vejret.
Der skal skrues markant op for støtten, hvis regeringen skal have held til at få opført tre nye havmølleparker
inden 2012.

Det viser forløbet omkring havmølleparken Rødsand 2, som i dag står foran endnu en udbudsrunde, efter at både
Dong Energy og E.ON Sverige, ejet af den tyske energigigant E.ON, sidste år sprang fra en aftale omkring
etableringen af havmølleparken.

I begge tilfælde var forklaringen, at den garanterede pris på 49,9 øre for hver produceret kilowatt-time (kWh) var
for lav.

"Med de prisstigninger vi har set på vindmøller inden for det seneste halvandet år, frygter vi, at købet af
havvindmøller til Rødsand bliver meget dyrt," udtalte Niels Berg Hansen, koncerndirektør i Dong Energy, i maj, da
han skulle forklare, hvorfor Dong trak sig fra Rødsand 2-projektet. Men skrues der op for støtten, er
energiselskaberne tydeligvis til at tale med.

Direkte adspurgt om Dong ville være interesseret i Rødsand 2, hvis den garanterede kWh-pris var på én kr.,
svarede Niels Berg Hansen ved samme lejlighed:

"Så er jeg i hvert fald til at forhandle med."

Pres på støtten
Holdningen kommer ikke bag på direktør Birger T. Madsen i BTM Consult, der i årtier har fulgt udviklingen på
vindmøllemarkedet tæt.

Han forklarer, at det for selskaber som Dong Energy, tyske E.ON og svenske Vattenfall naturligt drejer sig om at
satse på de havmølleprojekter, der får den største støtte.

Derfor presser de udenlandske støtteniveauer indirekte kravet til de danske støttebeløb i vejret.

"For energiselskaberne handler det alene om, hvor projektet er billigst at gennemføre. I Tyskland er støtten i dag
på 9 cent svarende til 67 øre, men den bliver formentlig løftet til 11-15 cent - 0,82 kr. til 1,12 kr.," siger Birger T.
Madsen.

Dong Energy har allerede erklæret, at man agter at byde på Rødsand 2-projektet nok en gang.

Vindmølleindustriens selvmål
Af Niels Gundersen, el-ingeniør, medstifter af Frie Elforbrugere, Sallingvej 47, Hobro
Offentliggjort 27.03.08 kl. 03:00
ØKONOM Rune Moesgaard i Vindmølleindustrien hånede i et læserbrev formanden for Frie El-forbrugere, H.C.
Schjerning, for dennes påstande om vindkraft som altid værende forkerte.
Det skulle han nu ikke have gjort, for i sine argumenter scorer han et så eklatant selvmål, at hans titel må
formodes trukket i en automat.

Han påstår nemlig, at prisen i Danmark for den eksporterede energi er uinteressant.

Konkret eksempel
Lad os tage et eksempel, gældende for mølleparken Horns Rev.

En produceret kilowatt-time betales her med 50 øre og sælges til Nord Pool for måske 6 øre.

En kommerciel aktør køber den, sælger den igen for 25 øre og tjener således 19 øre.

Men hvad med de resterende 44 øre til vindmølleejeren?

Ja, dem får de danske forbrugere lov til at betale som tilskud gennem diverse afgifter.

Dette pristillæg til bare havvindmøller beløb sig for 2007 til omkring 270 mio. kr., men er altså uinteressant for
danske forbrugere, ifølge økonomen.

Jeg har tidligere betegnet det som bedrageri over for danske forbrugere, idet vi betaler for noget, som vi aldrig
modtager.